Referat af ordinær generalforsamling 2024

Referat Generalforsamling d. 18-03-24

Referent: Jesper Arbo Frederiksen, Havrevej 22a.
49 fremmødte inkl. bestyrelse.

  1. Valg af dirigent
    Beslutningen blev:
    Michael Jensen blev valgt som dirigent. Og konstaterede at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt.
  2. Bestyrelsens beretning
    Beslutningen blev:
    Formanden fremlagde bestyrelsens beretning.
    Beretningen blev godkendt med følgende kommentarer:
    Der blev stillede undrende spørgsmål til snerydningen. Bl.a. til at der opleves at der ryddes sne kl. 05 søndag morgen. Formanden fremviste en graf over prisen vi har givet for snerydning gennem de sidste 14 år. Grafen viser, at hvis vi skal have bedre snerydning skal vi betale mere for det.
    Der var flere kommentarer til hvordan der blev ryddet sne. Især at der bliver lavet dynger af sne foran indkørsler.
    Der blev også stillet spørgsmål til det nedskrevet beløb afsat til asfalt på sidste generalforsamling. Grunden til det at det blev billigere var at tilbuddet afgivet var for dyrt da man gennemgik området lidt mere grundigt.
  3. Indkomne forslag:
    Forslag 1 – snerydning af stierne

    Forslag 1a: Grundejerforeningen betaler snerydning af stierne og dette udføres af EMJ & SSS som allerede varetager snerydning og saltning af vendepladserne. Der er modtaget et tilbud på kr. 1.125 inkl. moms pr. gang for snerydning og saltning. Der vil kun blive ryddet når der er sne.
    Forslag er stillet af Jesper Arbo Frederiksen, Havrevej 22a

    Beslutningen blev:
    At bestyrelsen tager imod tilbuddet for et år ad gangen og at der ikke saltes efter rydning pga.  sårbare hække og beplantning. Der undersøges om det er muligt at gruse i stedet og at der ved rydning ikke kastes for meget sne op ad hække.
    Ved afstemning blev afgivet 40 stemmer for og 36 imod og 2 blanke.

    Forslag 1b: Grundejerforeningen indkøber minitraktor med sneplov og saltspreder, som foreningens medlemmer i fællesskab finder en plan for, hvem der betjener. Købspris jf. tilbud er på kr. 236.250. Hertil kommer der et ukendt budget til salt, brændstof og service/vedligehold.
    Forslag er stillet af Jonas Thomsen, Hvedevej 13

    Beslutningen blev:
    At forslaget bortfalder.

    Forsalg 2 – flytning af blomsterchikaner på stierne

    Vi foreslår at de der blomsterchikaner på stierne flyttes så der kommer mere plads imellem – især dem mellem Rugvej og Hvedevej helt nede i bunden over mod Skovby Nygaard. De står for tæt så man næsten ikke kan komme rundt uden at ramme dem på cykel. Derudover forslår vi at beplantningen ændres til løgplanter, lyng eller timian for om sommeren kan man ikke gå og cykle forbi uden at blive ramt af marehalmen og de skærer.
    Forslag er stillet af Henrik og Jeannett, Rugvej 36

    Beslutningen blev:
    At forslaget deles op i to dele. Det ene om at øge afstanden mellem kummerne og det andet i forhold til beplantningen.
    Ved afstemning om at øge afstand blev afgivet 55 stemmer for.
    Ved afstemning om at ændre beplantningen blev afgivet 10 stemmer for og 30 imod og resten blanke.
  4. Regnskab og budget / herunder fastsættelse af kontingent
    Beslutningen blev:
    Regnskab for 2023 blev godkendt med bemærkning om der beholdes 100.000,- som frie reserver. Budget for 2024 blev godkendt med flertal. Ingen stemte imod.
    Bestyrelsen har budgetteret med samme kontingent som tidligere. Kontingentet fastholdes på nuværende niveau.

  5. Valg af bestyrelse
    Formand:
    Jonas blev valgt
    Næstformand:
    Tina blev valgt
    Bestyrelsesmedlemmer:
    Jesper, Jens Ole og Line blev valgt
    Suppleanter:
    Jannie og Allan Søgaard (Rugvej 1)
  6. Valg af revisor
    Revisor for 2 år:
    Birgit blev genvalgt
    Revisor suppleant for 1 år:
    Lisbeth Nielsen (Havrevej 3)
  7. Valg til eventuelle underudvalg
    Beslutningen blev:
    Legepladsudvalget blev udvidet med Rasmus (Havrevej 14) og Peter (Havrevej 16)
    Festudvalget blev udvidet med Karina (Havrevej 16)

  8. Eventuelt
    Mekanikeren over for Rugvej bruger grundejerforeningens veje og pladser. Vi prøver lige at kontakte ham for at se om det ikke bliver bedre. Ellers opfordres det til selv at kontakte ham når man oplever problemer med parkerede biler i området.

Bestyrelsens beretning 2024

Det meste af 2023 har været det jeg vil betegne som et normalt år i grundejerforeningen. Lige ind til de sidste dage af året, hvor Steen Ottzen pludselig gik bort. Steen gik fra frisk og rørig til at være væk på få dage. Birgit Madsen har hjulpet lidt med de historiske fakta: Steen indtrådte i bestyrelsen i 1989 og påtog sig posten som næstformand fra starten. Han sad uafbrudt i bestyrelsen i næsten 35 år. Tabet af Steen var en chok for os alle og ikke mindst for hans nærmeste. Æret være Steens minde.  

Bestyrelsen har i starten af 2024 konstitueret sig på ny efter Steens bortgang. Tina er blevet ny næstformand og Line er indtrådt i bestyrelsen. Den ekstraordinære situation gør, at denne generalforsamling bliver lidt atypisk, i det vi har sat næstformanden på valg i utide, for at få generalforsamlingens bekræftelse på det valg bestyrelsen har truffet.  

I 2023 har der ikke været de store sager oppe og de der har været, har været håndterbare. Faktisk har jeg en fornemmelse af, at I selv har talt mere sammen og løst det der har været.  

Der har dog været eksempler på beboere, som ønsker hårdere håndhævelse af de fælles regler, endda ønsker om selv at kontakte alle der ikke klipper hæk rettidigt, samler nedfaldsfrugt eller rydder stierne for sne. Dette vil jeg på det kraftigste fraråde. Det er naturligt, at man taler direkte med dem, hvis hæk eller manglende rydning har betydning for det man skal, men ikke at man ønsker at agere politi over for alle. Vi er alle forskellige og er forskellige steder i vores liv. I stedet for at se fejlene hos andre, kunne man spørge om de har det godt og om de måske har brug for hjælp?  

Og så en gentagelse af noget af det jeg fremhævede sidste år: Tal sammen. Lyt til hinanden. Og se indad. Tak. 

Vintervedligeholdelse: Der har været mere sne og dermed mere snerydning og saltning i 2023 end vi har set de senere år. Og lige efter nytår blev det meget voldsomt, men det tager vi til næste år. Der blev brugt 48.000 kr. på saltning og snerydning, hvilket svarer til 432 kr. pr. parcel. Dette svarer ca. til niveauet i 2021 og er dermed blandt de højeste siden 2011. Jeg har indsat en graf der viser udviklingen siden 2010, som var det vildeste år. 

Gartner:  Vi har været godt tilfredse med Havejyden og vi fortsætter samarbejdet i 2024. Der er udført noget ekstra arbejde omkring legepladsen.  

Legeplads:  Buske og træer omkring legepladsen er blevet kraftigt beskåret efter aftale med beboerne omkring. Gyngestativ og vippe er i meget dårlig tilstand og vi lægger op til at forny disse i 2024.  

Boldbane: Det var planen at boldbanen skulle renoveres i 2023, hvilket vi desværre ikke kunne nå pga. aktiviteter på banen og meget vand. Vi har planlagt at udføre det i september 2024. 

Ekstern bogholder: Vi har brugt PWC som bogholder siden 2021 og vi er godt tilfreds med samarbejdet. Vi forsætter samarbejdet i 2024. 

Fællesarrangementer: Der blev holdt sommerfest igen, som desværre blev skyllet væk i et skybrud. Den gode feststemning blev dog ikke udfordret og der skal lyde en stor tak til festudvalget for det store arbejde de har udført. Der er allerede fastlagt en dato for sommerfest i 2024, så glæd jer til den 24. august 2024.  

Vendepladser: Vi fik lappet de værste huller i asfalten og det endte betydeligt billigere end det budget vi fik godkendt på sidste generalforsamling. Prisen blev 70.000 mod de 220.000 generalforsamlingen godkendte i 2023.  

Skovby Nygård området: Der er ikke noget nybyggeri i gang i dette område, om der kommer noget i år vides ikke på nuværende tidspunkt. 

Hække og træer ved stierne: Bestyrelsen har besigtiget kvarteret over to omgange i 2023 og på den seneste har vi skrevet en seddel til de grundejere, som bør beskære deres hække og træer ved stier og vendepladser. Overordnet set er vores grundejerforening og de enkelte parceller rigtigt pænt vedligeholdt.  

Påmindelser: 
Som sædvanlig vil jeg slutte med følgende påmindelser: 

  • Hunde skal føres i snor i området, legeplads, boldbane og græsfortove er ikke til hundetoilet. 
  • Vendepladserne må ikke anvendes til fast parkering af bil, campingvogn eller trailer. 
  • Vendepladserne må ikke anvendes til opmagasinering af brænde m.m. 
  • Ansvar for renholdning, snerydning og saltning på stierne ligger hos de enkelte parceller. 
  • Hække der er ud mod stier og fortove skal klippes mindst en gang årligt og de må ikke vokse ud over skel.  
  • Nedfald fra træer m.m. over stier skal fjernes af ejeren af disse.  
  • Knallertkørsel er ikke tilladt på vores stisystemer. 

Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen og områdets beboere for et godt samarbejde i 2023 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2024

Der afholdes ordinær generalforsamling mandag den 18. marts 2024 på Høver Kro i “Jagtstuen”. Den formelle indkaldelse kan ses herunder.

Indkomne forslag:

Forslag 1 – snerydning af stierne

Forslag 1a: Grundejerforeningen betaler snerydning af stierne og dette udføres af EMJ & SSS som allerede varetager snerydning og saltning af vendepladserne. Der er modtaget et tilbud på kr. 1.125 inkl. moms pr. gang for snerydning og saltning. Der vil kun blive ryddet når der er sne.
Forslag er stillet af Jesper Arbo Frederiksen, Havrevej 22a

Forslag 1b: Grundejerforeningen indkøber minitraktor med sneplov og saltspreder, som foreningens medlemmer i fællesskab finder en plan for, hvem der betjener. Købspris jf. tilbud er på kr. 236.250. Hertil kommer der et ukendt budget til salt, brændstof og service/vedligehold.
Forslag er stillet af Jonas Thomsen, Hvedevej 13

Forsalg 2 – flytning af blomsterchikaner på stierne

Vi foreslår at de der blomsterchikaner på stierne flyttes så der kommer mere plads imellem – især dem mellem Rugvej og Hvedevej helt nede i bunden over mod Skovby Nygaard. De står for tæt så man næsten ikke kan komme rundt uden at ramme dem på cykel. Derudover forslår vi at beplantningen ændres til løgplanter, lyng eller timian for om sommeren kan man ikke gå og cykle forbi uden at blive ramt af marehalmen og de skærer. 
Forslag er stillet af Henrik og Jeannett, Rugvej 36

Tak for alt, Steen

Grundejerforeningens mangeårige næstformand, Steen Ottzen, er desværre gået bort, pludseligt og alt for tidligt.

Steen har været en del af vores grundejerforening næsten fra begyndelsen. Det er her han har boet, skabt sin familie sammen med Birte og levet sit liv. Mange kender Steen for hans godmodige væsen og også for hans vedholdenhed til at få ting til at ske. Steen har været en del af bestyrelsen i mere end 25 år – det præcise antal var jævnligt til debat på vores bestyrelsesmøder, men han mente at han manglede sin 25-års nål. Steen har varetaget næstformandsposten i de fleste af årene og har dermed været med til at forme det område vi alle nyder i dag. Steen vil blive savnet af os alle og vores tanker går i denne svære tid til hans familie.

Steen vil blive bisat fra Galten Kirke fredag den 5. januar kl. 10:30.

Æret være Steens minde og en dybtfølt tak for hans indsats i vores grundejerforening i en menneskealder.

Bestyrelsen