Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2020

Der afholdes ordinær generalforsamling den 10. september 2020 på Høver Kro i “Jagtstuen”. Den formelle indkaldelse kan ses herunder.

Indkomne forslag kan ses her:

  1. Anni, Havrevej 36. Jeg vil foreslå vi tilmelder os “Nabohjælp”.
  2. Mike Falch Jonassen, Rugvej 24. Her er mit forslag til hvad der skal ske med legepladen. Så mit bud på denne omgang renovering er: 100.000 kr.
    1. Nyt godkendt sand. Så legepladsen er sikker igen efter forskrifterne.
    2. Kantsikring og ny trappe til den lille rutsjebane. Grundet skråning af grund m.m. Tænker jeg ar kantsikring er nødvindig, men det skal vi selvfølgelig have en fagmand til at vurdere.
    3. Godkendt Legehus. Det er gamle legehus er ikke til at redde.
    4. Godkendt træolie til klatrestativet og diverse træartikler. Og til senere vedligeholdelse.
    5. Nye bordbænkesæt. Vedligeholdes frit.
    6. Solsejl til klatrestativet i sommerperioden.
    7. Godkendelse af legepladsen af en certificeret Legepladsinspektør.
    8. Derudover er der ikke lavet en vurdering af stand i forhold til godkendelse af ørige legeredskaber som, vippe, karrusel, trædetrin på bakken, gyngestativ.
  3. Helle og Lars Rud Andersen, Hvedevej 25. Hermed stiller vi følgende punkt som forslag ifølge aftale med Jens Ole Hegelund idet jeg dog gør opmærksom på at jeg ikke mener det som et forslag mere en påmindelse om at grundejerforeningen må og skal varetage vedligeholdelse af grundejerforeningens fællesarealer således også det hegn som står mellem Østergårdsparken og det nye kvarter Skovby Nygård. Hegnet er altid tidligere blevet beskåret til et fornuftig højde men efter anlæggelse af det nye kvarter er der ikke sket noget i flere år.
    Vi stiller derfor forslag om at hegnet minimum en gang årligt igen vedligeholdes ved beskæring til en højde som før og som dermed sikrer at vi igen får lys ind i vores have og hus. Hegnet er i dag vokset uhensigtsmæssig højt og tæt. Hvis ikke der kan opnås enighed om dette foreslår vi at dette som minimum i hvert fald i første omgang holder os til en beskæring på 3,5 meter jf anbefalinger beskrevet i vedlagte artikel som typisk vil blive besluttet ved et hegnsyn.
    https://jyllands-posten.dk/bolig/ECE8989497/haek-og-hegn-i-skel-her-er-de-vigtigste-regler/
    Vi er på ingen måde interesseret i at vi skal ud i sådan noget som et hegnsyn men vi kan ikke være tjent med at der ikke sker vedligehold på bekostning af lysindfald til de af os der bor ud til hegnet.
  4. Tina Laursen, Rugvej 12. Jeg har lige to punkter som jeg gerne vil have på til general forsamling.
    1. Legeplads – for at få lavet legepladsen så den rent faktisk bliver brugt og er attraktiv skal vi bruge minimum 100.000 kr.
    2. Belægningssten
  5. Klaus Nybro, Rugvej 32. Vi oplever et stigende antal knallertkørere (dagligt flere gange) på vores stisystemer især fra Vester Nygård ved Enghaven hvor de i høj fart kommer ind ad øst-vestgående stier og som jo er snorlige så ingen fysisk begrænsninger. Grundet hækkene som står helt tæt langs stierne i 160-180 cm højde er der INGEN oversigt overhovedet ved de krydsende stier. Det er bare et spørgsmål om tid inden en familie barnevogn , mindre skolebørn eller en fodgænger drejer om hjørnet på uheldigt tidspunkt så har vi en ulykke. For at gøre det endnu værre kommer knallertkørerne ofte 2 parallelt eller meget tæt på hinanden så chancer for at undvige er mikroskopiske hvis uheldet er ude.
    Vi vil foreslå det sættes “knallert forbudt” skilte op på sti systemerne eller der etableres fysiske bomme der umuliggør man kan køre 30-40 km/t på stierne.
  6. Esben Rasmussen, Hvedevej 42. Det er nu længe siden at vejen og cykelstien på Skovby-Nygaard blev færdiggjort. Stien benyttes bl.a. af Østergårdsparkens mange skolebørn.
    Østergårdsparkens stier er dog endnu ikke bundet sammen med stien på Skovby-Nygaard og man skal i skrivende stund krydse et bælte med grus. Denne “stump” sti er medtaget af regn og vejr og gør skolevejen mindre sikker idét de er sværere at holde isfri om vinteren og asfalt-delen bliver glat med grus på. Billede for illustration.

    Jeg vil gerne foreslå følgerne:
    1. Stierne klippes fri af læbæltet, der flere steder er mere eller mindre vokset ud over stierne.
    2. Stierne bindes sammen med stien på Skovby-Nygaard med asfalt, således vores skolebørn kan færdes på stien uden at vælte på cykel og således de bliver nemmere at holde renholde/holde fri for sne.

Skriv et svar